|
6. Februar 2010: Fast Helicopters.
| Jeg ringede rundt til nogle skoler og forhørte mig lidt her og der. Af forskellige årsager endte jeg med at tage over til en skole i Sydengland i byen Shoreham-by-sea. De hedder FAST Helicopters og efter endt træning tør jeg godt sige det er den bedste træning jeg overhovedet har modtaget i min flyve'karriere' - uden sammenligning!
Ian McGregor er en høj fyr i sine bedste år, med en del erfaring på bagen og 16 helikoptertyper i bogen...der skal fornyes hvert år!
Min træning foregik på R22'en som jeg ikke har fløjet i 2 år, så det blev et gensyn med blandede følelser - skal man spare penge hjælper det ikke at skulle 'lære at flyve en ny type'.
Anyways, Ian pillede al min tidligere træning fra hinanden og byggede mig langsomt men sikkert op igen. Jeg er ked af at sige det, men de kan IKKE FORDRAGE FAA trænede piloter i JAA- land! Så jeg kom på lidt af en opgave. Selvom jeg havde et godt JAA CPL fra Bristow var det efterhånden et år siden så jeg var lidt rusten i kanterne.
Han lagde ud med at sige at et JAA FI vil være det hårdeste kursus jeg nogensinde kommer ud for...og det skal jeg da lige love for! Ian og jeg kom rigtig godt ud af det med hinanden og jeg fik smag for hvordan en professionel instruktør underviser i luften og for den sags skyld også på jorden. Det er sørgeligt at måtte sige det, men jeg skammer mig over noget af den undervisning jeg har været udsat for tidligere :( Heldigvis er jeg langt om længe rendt ind i nogen der ved hvad det drejer sig om. Ian's speciale er hans evne til at pille tingene fra hinanden ned til mindste detalje og virkelig kunne forklare hvordan det hænger sammen. Man har sgu ingen spørgsmål når han er færdig, fordi det er så klart og tydeligt. Hans popularitet betyder også at han taler meget i telefon og bliver rykket i fra alle kanter, men det må man leve med.
Pga. ekstremt dårligt vejr - som jeg egentlig tror ramte alle i Nordeuropa - trak træningen ud og blev en del dyrere end forventet, så de sidste skillinger blev vendt og drejet og der blev overvejet om kurset kunne færdiggøres... Banken var allernådigst gået med til at låne mig en sum til træningen, men de slap op...heldigvis gik det da kæresten og snart hele familien smed en slat i bøssen - tak for det! :) Hvad gør man ikke for sin drøm!
Jeg boede hos Rita. Hun var tilgengæld en karakter af de sjældne... :D Vældig rar og generøs, men meget snakkesalig. Hun skulle køre mig til toget en morgen, hvilket var pænt af hende, men det var en noget nervepirrende tur... For det første foregik det i morgenkåbe, sutsko og uden sele - den kunne nemlig ikke nå (hun er næsten lige så bred som hun er høj) Desuden var det frostvejr, så ruderne isede konstant til indvendigt, det kunne hun bare ikke finde ud af så hun stoppede bilen for at hælde de-freeze på ruden og den stakkels vinduesvisker arbejdede på højtryk. Det hjalp bare ikke! Da hun steg ud af bilen første gang skyndte jeg mig at sætte blæseren på fuld damp - det hjalp. Og jeg nåede frem til toget :)
Hun har også en stor hvid og langhåret kat, der altid skuler på en. Og skulle man komme forbi Shoreham-by sea kan man genkende huset - det er nemlig det eneste med et kæmpe palmetræ udenfor der er dekoreret med julelys :D Længe leve Rita! |
|
