Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

7. Marts 2009: Hvad er der sket i mellemtiden?

Jeg er efterhånden kommet et godt stykke tættere på at blive færdig - 12 eksamener ud af 14. Efter 6 måneder med hårdt arbejde - 2 jobs jeg kun havde for at tjene penge til det jeg virkelig brænder for og et fuldtidsstudie, er jeg nu nået tilbage til Florida. Mærkeligt at være tilbage, men også nemt - jeg var inde at handle i Walmart, vidste præcist hvad jeg skulle have og hvor jeg kunne finde det! Havde mod min vilje fået en flybillet, der førte mig over Hamburg og Miami (jeg skulle jo til Orlando!) - hvilket gav en del skriverier mellem mig og agenten, der havde solgt mig billetten. Nå, men jeg havde begået den kæmpe fejl at tro, at der ville være masser af ledige biler at leje, når jeg ankom først på eftermiddagen i Miami...og havde derfor ikke bestilt en bil på forhånd - BIG MISTAKE! Har ikke nogen erfaring med lejebiler, så jeg lærte noget nyt på den hårde måde, det blev nemlig en dyr omgang - alt var udsolgt, så jeg måtte nøjes med en bil til $170,00 + benzin - den billige billet jeg havde fået til Miami, var lige pludselig ikke så billig :(

Selvom jeg stadig mangler at få resultaterne fra de sidste 6 eksamener, føles det alligevel som om jeg er på sidste strækning - næsten i land...men hvad så...videre til næste konvertering?! Jeg kan godt blive en anelse forpustet over at tænke for meget over det. Alle de penge jeg sætter i det, alt det hårde arbejde. Jeg var hjemme i 6 måneder og nåede stortset ikke at være sammen med familien og vennerne og bare nyde at være hjemme...er det virkelig det værd? Og når jeg kommer hjem fra Florida skal der bare pakkes og så afsted til Australien - væk igen! Min farmor bliver ved at sige, at det bliver godt når jeg er færdig med min JAA konverting, så kan jeg jo flyve i Europa....hun så vel helst at jeg blev hjemme. Hver gang hun siger det, må jeg overbevise hende...og mig selv..om at jeg kommer hjem så mange gange om året at det ikke gør en forskel. Men selvfølgelig gør det det! Sagen er bare den, at jeg ikke ved hvad jeg ellers skulle lave...? Alternativet tiltaler mig ikke. Det er en livsstil - jeg har set mange falde fra undervejs, men jeg er her endnu. Alt det jeg må ofre gør ondt, men jeg bliver alligevel hårdnakket ved - JEG VIL!

Jeg har en hest, som jeg bare har læsset over på andre, vil ikke sælge i håbet om at jeg kan få den med til Australien....AUSTRALIEN?! Da jeg nævnte for min mor at jeg gerne vil have den med, sagde hun tørt at så vil hun gerne have de penge jeg skylder hende og min far, før jeg gør det - forståeligt nok. Men jeg bliver ved, jeg skal nok få det til at lykkes - for JEG VIL! 

I sidste uge var jeg i skole hver dag fra 8 til en 17-18 stykker og denne uge ræs på med 6 eksamener, det er ikke for de tyndhudede! Jeg har mange gange fortrudt at jeg ikke tog den integrerede uddannelse, så man får undervisning og tingene sat i perspektiv frem for at sidde og fedte med det selv. Man tror man har godt styr på det, men så kommer man i 1. grads forhør og det viser sig at man ikke ved så frygtelig meget alligevel. Det giver uden tvivl grobund for en del mere forvirring, når der ikke er nogen til at svare på alle ens spørgsmål. Så til alle jer derude, der skal til at i gang: Vælg den mulighed der giver adgang til undervisning!