Min kæreste har søgt og fået job i Perth, Australien og han havde besluttet at hvis han fik jobbet skulle vi fejre det med en ferie. Som sagt så gjort - turen går til Nicaragua:

Vi havde kun 10 dage og set i bakspejlet er det slet ikke nok til at erobre et 3. verdens land..! Det startede allerede hjemmefra; fyren der skulle køre os ud i lufthavnen i Orlando dukkede ikke op, så vi måtte finde en anden i rygende hastighed - det viste sig senere at han havde glemt det. Så vidt så godt. Der blev tjekket ind og vi steg ombord på flyet - MEN det var en eftermiddagsafgang og Florida er som regel hærget af tordenvejr på den tid af dagen, dog ikke så meget at alle afgange må aflyses. Lige præcis den dag var det derimod ekstra slemt og uvejret hang uheldigvis over lufthavnen. Selv de store fly med sidste nye udstyr må give efter for vejret! Det gav os 1 times forsinkelse, hvilket betød at vi ikke nåede vores fly fra Miami til Managua, hovedstaden i Nicaragua. Altså måtte vi blive 1 nat i Miami - en lørdag aften hvor alle hostels er booket, så vi måtte hoste op med $120 for et sølle lille værelse (når der opstår problemer pga vejret, aflægger de snu flyselskaber sig selvfølgelig al ansvar!)

Nå, men afsted fra Miami søndag efter middag. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet at se i Managua, men jeg fik et mindre chok da jeg så lufthavnen. At der kun var en landingsbane er måske ikke usædvanligt, men jeg troede en hovedstadslufthavn ville være større. Alt var gammelt og slidt og både ved landing og afgang måtte flyet rulle op og vende for at køre tilbage ad landingsbanen der ledte direkte ud til rampen, fordi der ikke var nogen taxiways. Der var bygget en ny terminal som man kun kom i forbindelse med på vej ud af landet. Det viste sig selvfølgelig at vores tasker ikke var med flyet, eller dvs. min var med det fly jeg aldrig nåede, hvordan det så end kunne lade sig gøre... Min kærestes taske ville ankomme med det næste fly, men jeg kunne ikke få min heller, fordi tolden var lukket om søndagen (gad nok vide hvordan alle andre fik deres tasker uden told?!). Der var ikke så meget at gøre, vi kunne først få dem mandag morgen. Det var ikke meningen vi skulle blive i managua, men tage direkte nord på. Det måtte dog vente til næste dag og tilføje yderligere forsinkelser til en allerede drastisk forkortet tur - som jo ikke var for lang i forvejen!

Næste forhindring; sproget. Der er ingen af os der har flydende spansk, men vi satsede på at med en engelsk-spansk ordbog i hånden ville vi være væbnet godt nok til at begå os. Første forhindring opstod dog da vi skulle hæve Cordoba. Min kæreste bad om 1000 Cordoba (US $50), men fik istedet $1000, hvilket jo er en helt anden historie! Ingen af os havde lyst til at rende rundt med et sådant beløb i et land, hvor man konstant bliver advaret om ikke at have for meget af værdi på sig...men vi kunne ikke sætte dem tilbage, så der var ikke noget at gøre. Ydermere fandt vi bagefter ud af at bank assistenten formentlig tog $25 til sig selv - hvordan det så end kan lade sig gøre.

Nu skulle vi have hyret en taxi og som altid i et land hvor økonomien er trang falder taxi chaufførerne over hinanden for at vinde de ny ankomne turister..det skal også nævnes at der ikke er vejnavne, hvilket vel ikke gør det nemmere, så vi brugte solen meget af tiden.  

 Endlig ankom vi til det hostel vi skulle have overnattet på mens vi istedet sad fast i Miami, det var til gengæld rigtig fint. Vi forsøgte at holde et stramt budget, så alle overnatninger var så skrabede som muligt (man skal betale ekstra for blæser eller air condition). De har i øjeblikket et energi problem dernede, så alt brusevand var opsamlet regnvand. Mandag morgen var første opgave at kontakte dem i lufthavnen, så vi kunne få vores tasker - de ville levere dem til vores hostel indenfor 1½ time. Efter 3 timer var der stadig ikke sket noget, så vi ringede igen - taskerne havde ikke flyttet sig en meter og nu måtte vi vente til efter frokost! Tilsidst fik vi taskerne kl 4 om eftermiddagen og på det tidspunkt var vi godt frustrerede. Vi havde givet dem nr. til vores hostel i det tilfælde de skulle have fat i os og vi havde hørt en telefon ringe hele dagen, men vi fik at vide at døren var låst og dem der havde en nøgle ikke var tilstede. Da chaufføren kom var han ret mopset, da han havde forsøgt at ringe hele dagen - han kunne nemlig ikke finde det! What?!

Vores hostel beklagede på den ene side at de havde været skyld i den ekstra ventetid, men på den anden side havde vi brugt faciliteterne hele dagen, så vi måtte betale ekstra for at sidde i stuen og vente - vores værelse mistede vi jo om morgenen! Vi mistede nu al respekt for dem og de kunne godt glemme alt om gode anmeldelser fra os!

Nu kunne vi endlig begynde vores rejse nord på til Leon....