Hvor der er mennesker er der ballade. Sådan er det også hos piloterne. Således er der mange tilfælde hvor instruktør og elev går hver til sit, fordi de ikke lige har samme mening om tingene. Egentlig har instruktøren ingen ret til at "sige op", kun eleven. Kan forestille mig, hvor belastende det nogen gange kan være. Man skal helst holde et professionelt forhold og alligevel være rimelig gode venner, der sker mange ting i cockpittet, især hos eleven, der bliver presset til det yderste, og så kan tonerne godt gå højt. Jeg har da selv skiftet nogle gange i forløbet, men jeg tænkte over det virkelig længe hver gang og følte mig nødt til et gøre noget drastisk. Den ene af gangene blev jeg skældt hæder og ære ..og noget, og det kunne jeg ikke acceptere, hen havde ikke nogen grund til at hidse sig op på den måde. Det var een af hans sidste arbejdsdage, så han var stresset, men det er ingen undskyldning. Som sagt er forholdet en balancegang. Jeg har set så meget dårlig instruktion derude, at jeg har gjort det til min mission, at blive instruktør og gøre forløbet så gnidningsløst som muligt for mine elever. Håber jeg får chancen.. man lærer rigtig meget om sig selv, om at flyve og om andre mennesker.  Instruktørjobbet er noget de fleste gør for at få timer inden de skal ud at have et rigtigt job, det bærer attituden også præg af - det er ikke en ære, men et nødvendigt onde - håber jeg kan gøre det bedre..