Så kom jeg for alvor i gang - skal jeg lige love for! Jeg er startet på instrument kurset for fuld udblæsning. Jeg var temmelig selvsikker inden jeg tog herover; at det værste var bag mig, men det skulle jeg aldrig have sagt! De siger, det er under dette kursus man bestemmer sig for om man vil være pilot, fordi det er så hårdt.. der er ufattelig mange informationer på meget kort tid. ...Og jeg skal "bare" lære reglerne, tør ikke tænke på dem, der har sat disse regler sammen, selvom Rom selvfølgelig ikke blev bygget på en dag.  

Tænk over det; som pilot skal man vide alt. Lidt ligesom lægen - det gælder liv eller død! Der er ikke nogen second chance derude - du skal vide hvad der skal gøres i de forskellige situationer. Det kan så hurtigt gå galt og gør det ofte - jeg kan adskillige historier på hånden der handler om dumhed - jeg kan bare håbe og bede til at jeg ikke bliver en del af den statistik..   

Vi skal vide alt, ikke mindst lovgivning ned til mindste detalje. Den er skrevet af advokater..og desværre også til advokater, så vi ender næsten med en doktorgrad i jura før vi er færdige(..) Det er os som piloter - pilot in command - der har det sidste ord over maskine og mandskab, og dermed også ansvaret, skulle det gå galt! At blive pilot er også et ja til konstante test af skills, helbredet, hjernen, viden - du er på konstant, det er ikke for pivehoveder! Du skal også have penge og engagement, ellers kan du godt glemme det. Jeg lyder måske meget negativ, men er egentlig bare realistisk. Det er virkelig en hård verden at komme frem i, det kræver ihvertfald også held - at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Der er meget at vide og desværre går det frygtelig stærkt, urealistisk stærkt. Jeg føler jeg er landet midt i et stort rod. Der er ikke rigtig nogen retningslinjer eller læseplan - man føler sig nærmest lidt frem..gør som man selv synes er rigtigt - forsøger at få de rigtige bøger, uden at købe sig fattig og læse lidt af det hele. Men hvor starter man?! Jeg skal jo helst have det hele med! Problemet er at mit PPL ligger 4 måneder tilbage og hvor irriterende det end er så ryger der altså mange detaljer i svinget i det tidsrum , især når man slet ikke bruger den viden man een gang har kæmpet så hårdt for! Til lige med er jeg nu landet i et helt andet system og når man kun kan huske bits and pieces og ikke har haft tid/råd til at læse op igen, så bliver man meget overvældet af det hele - jeg føler mig meget lille! Alt virker helt bagvendt. Og igen kan jeg så sidde og fundere over hvordan jeg gerne ville have gjort det! Det er som om man bare skal gøre sine egne erfaringer i denne branche - skolerne er ikke særlig gode til at rådgive - syntes jeg ikke.

Vi kunne først flytte ind efter kursusstart og dem der har prøvet det, ved hvor lang tid det tager at komme på plads. Vi flyttede ind mandag aften kl 22, og derefter tog vi i Walmart - kl 2 om natten - meget surrealistisk - for at købe alle de der irriterende ting til husholdningen. Jeg har skrevet under 117.000 gange, men nu er jeg hvis ved at have det meste på plads. USA er ikke det mest ukomplicerede land at flytte til - måske er det sådan i de fleste lande - New Zealand var dog noget nemmere.

Angående at flytte ind; min søde! roommate ville ikke overlade det største værelse til mig, så vi måtte slå mønt om det - og gæt hvem der tabte?! Jeg var rasende, så det tog lige et par dage at komme over..en overgang kunne jeg ikke blive enig med mig selv om han skulle overleve det fejltrin ;) Han kan ikke engang fylde det op, mens jeg snart må tage køkkenet i brug! Når det så er sagt, er jeg ret glad for mit værelse. Ak, Små hjerner..små problemer..