Min droem har nu foert mig til Florida, USA. Jeg sidder i noget der ligner 35° C varme og en luftfugtighed der nermer sig de 100, det er et stort offer for en der foretrekker sne..! Jeg tog afsted hjemmefra torsdag nat og sikken laaang tur, den stikker selvfolgelig ikke en tur til New Zealand, men fordi jeg skulle rejse fra Kbh kl 8.00 om morgenen og med indtjekning iberegnet maatte vi afsted kl. 03.30 om natten for at naa det. Min mor syntes heldigvis jeg skulle bringes helt til doers. tak for det. Med over 100 kg i baggagen er motivationen for alt for store omveje ligesom ikke tilstede (..)

Min tur forloeb saadan set uden problemer, jeg havde bare valgt en lidt stoerre haandbaggage end det hvis nok er tilladt, men hey jeg har faaet straffen - maatte selv slebe den hele vejen ogsaa i Manchester lufthavn, hvor baggagevogne er bandlyst af sikkerhedsmessige aarsager. Bugger.

Jeg maatte igennem et stoerre tjek i porten til USA, ved ikke helt hvad det er med dem, men de har faaet dette vilde paranoia hver gang de moeder en pilot..

Efter dette hurlumhej skulle jeg have veret hentet af et staff-medlem fra skolen, men det foerste der moeder mig er to guttere jeg lerte at kende paa New Zealand, vidste godt jeg ville moede dem senere, men det var lidt surrealistisk at vere sammen med de samme mennesker paa et helt andet kontinent. Jeg har ikke set dem siden nytaar og marts. Der gik da ogsaa lige et par dage inden jeg blev mentalt til stede. Jeg har, som inden jeg tog til NZ, arbejdet som en gal og nesten ikke set familien, saa det hele er gaaet meget sterkt og det har knebet lidt at jeg kunne foelge med.

Titusville, som jeg skal bo i, er hvis meget typisk for en Amerikansk landsby, der er ikke rigtig noget bycentrum. Det der er, er ca. 20 m langt og stammer fra dengang ruderkonge var knegt, dvs. i 1880'erne da byen blev grundlagt. Siden da er det hele smidt hist og pist og der er frygtelig langt mellem bygningerne. Det betyder, sammen med varmen, at man ikke gaar rundt, man koerer. Det er derfor et sjeldent syn at se nogen gaa paa gaden. Alt man ser er store bygninger og store biler. De andre herovre (skal lige vende mig til at det ikke lengere hedder 'hernede'), syntes det er en ser konstellation og er lidt utilfredse med udbuddene. Jeg, mig selv, vil nu ikke lade det oedelegge fornoejelsen - her er hvad man skal bruge - og alt for meget af det sjove distraherer bare unoedigt.. Der er her, ligesom i New Zealand, doegnaabent, det kan man altsaa godt vende sig til. Alt hvad man skal bruge koeber man i Wal Mart, lige fra reservedele til biler over hundemad til shotguns..! Og hvorfor ikke, det er jo nemt. Bilka ka' godt gaa hjem at legge sig. De har en meget soed tand de Amerikanere, det meste i madafdelingen er noget med sukker, ikke saa sert de er lidt overvegtige. Det skal dog siges at deres udbud af koed er helt formidabelt og af hoejeste kvalitet. Man kan faa koed med kun 4 % fedt, noget en pige opvokset med slankekur, godt kan lide(..) I NZ skulle man vere heldig at faa noget med under 20 %. Du vil nok opleve at jeg helt uforvarende kommer til at sammenligne med NZ, men det er altsaa svert at lade vere, eftersom jeg kom helt ned under huden paa de kere kiwier. Nu vi er ved sammenligningen, minder de to lande rigtig meget om hinanden. Det var dog en del nemmere med alting i NZ. Her skal man underskrive 177 regulativer foer man kommer igang. Det skorter ikke paa antallet af forsikringer man maa have. De gaar ogsaa meget op i overflade, det er eks. forbudt at toerre sit toej udenfor og Gud hjelpe dig hvis du har de forkerte havemoebler! Det ser nemlig ikke godt ud.. Skidt med om man skal bruge en masse ressourcer paa at maskintoerre toejet, bare det ser godt ud! Det gode ved al deres overflade hysteri er at de i mindste holder det hele rent og pænt, det kan man ikke sige New Zealænderne gjorde, ikke grøftekanterne under alle omstændigheder.