Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

11/2: Stjålne sko og min egen helikopter.

Efter min sædvanlige svømmetur måtte jeg den sure vej til informationen og spørge om nogen havde indleveret mine sko - barfodet! Jeg havde sat dem i omklædningsrummet og da jeg kom tilbage var de kra###de væk! Jeg var helt sikker på at nogen troede de var glemt og havde indleveret dem, men nej!! Mine 5 år gamle, men stadig gode sko, har altså skiftet ejer!

Det store emne lige nu er mit køb af en helikopter. Yep, jeg er ved at købe en 23. del af en Robinson 22. Tricket er at jeg sparer 50% på uddannelsen ved at gøre det. Jeg har næsten også fundet personen, der skal overtage efter mig så jeg ikke ender med at eje en helikopter i New Zealand der trækker renter, mens jeg sidder i Danmark og rykker håret af mig selv.

Jeg havde jo i princippet fundet et job, men det lader ikke til at jeg skal i gang foreløbig, immigrationskontoret trækker det nemlig i langdrag. Deres seneste påhit er at jeg skal igennem et 17 siders sundhedstjek for at være sikker på jeg ikke bringer skidt som tuberkulose med ind i landet. Men nu har jeg kun været her i 3 måneder, så mon ikke jeg har smittet dem der skal smittes hvis jeg altså havde det(..)

Anyway. Nogen gange bliver jeg grebet af paranoia og bilder mig selv ind at med alt det l##t der er sket for mig, er der nogen der helst så jeg forlod landet! Nå fred være med det. Mit nye motto er at hver dag jeg stadig er i live er en god dag..