Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

1/2: Opbrud!

Hmm, det lader til at alle nu har fundet noget bedre at foretage sig. To af instruktørerne rejser, een til et andet selskab i Auckland, den anden til et job i Canada. Faktisk forlod min første instruktør skolen før jul, han går helt over i en anden branche - det kræver sin mand at holde ud i denne verden..

Det værste af alle opbrudene er en af de studerende, den svenske pige Janna har fået nok. Hun syntes ikke Heliflight lever op til sine forpligtelser og stopper helt, måske fortsætter hun et andet sted, det er endnu ikke afgjort. Meget sørgeligt!

Vi fik langt om længe en snak med Andy, det gik ikke helt som jeg havde håbet, men blev også lidt positivt overrasket.. Han ved tilsyneladende mere om hvad der foregår end jeg umiddelbart troede, havde efterhånden fået det indtryk at hans ansatte styrede sagerne, hvilket de ikke gør særligt godt! Men manden er blevet grådig, det startede måske som en lille skole med gode ideer, efterhånden som $ rullede ind ville mere have mere. Jeg har mistet en stor del af min respekt for ham og kunne nogen gange godt tænke mig at fortælle ham hvad jeg mener om ham, men det er en lille verden og måske får jeg brug for ham senere.. Man skal også holde sine ord soft and tender, man kunne jo risikere at skulle æde dem igen!