Jeg har nu selv ansvaret for at starte op og lukke ned. Anthony kommer først når jeg er klar til at flyve og går så snart vi er landet. Det er fedt at have det ansvar! I det hele taget er skridtet fra den totale uvidenhed til at kunne fortælle de nye hvordan det hænger sammen, en rigtig fed følelse :)

Det går bedre og jeg har næsten vænnet mig til Anthony nu, det er nu meget godt at have ham tilbage, men han skuffede mig faktisk rigtig meget idag. Han sagde at alle de skift der har været af instruktør ikke bør have indflydelse på hvordan man flyver og at det ikke var James der var noget galt med. Det er mig! Det er mig der er håbløs og uduelig! Nå. Jeg blev så rasende og frustreret, og er det stadig, at jeg ikke ved hvad jeg skal stille op. Jeg kan ikke stoppe nu og tage et andet sted hen, jeg er bare nødt til at bide det i mig. Jeg vil stadig have rabat i sidste ende, men nu er det ikke længere pengene der betyder mest, det er anderkendelsen af at alt det der er sket; skift af instruktør, James og alt det andet bøvl jeg har haft, har haft inflydelse på min flyvning. Jeg vil ikke finde mig i en sådan behandling, når jeg ved jeg har ret. Selvom jeg godt nok ind imellem må tvivle når jeg konstant får at vide at det er mig der er galt afmarcheret. Ér det mig der er total ved siden af..?