Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

25/1: Eksamen og guitarspil

Idag havde jeg så min tredje eksamen, i metereologi. Jeg fik aldrig rigtig startet på den bog og skulle egentlig have taget den i mandags, men jeg var ikke forberedt ordentligt og ville ganske enkelt ikke kunne gennemføre den tilfredsstillende, så jeg løj og sagde jeg havde det dårligt, om ikke jeg kunne gøre det imorgen. Det er dårlig stil, men jeg vil hellere lyve end have en dårlig karakter! Alle kneb gælder :) Jeg gik i seng kl. 3.00 i nat og stod op halv syv, måske ikke det bedste udgangspunkt for at være fit til at yde ekstra! Jeg blev dog hurtigt færdig, havde til sidst to spørgsmål som jeg simpelthen ikke kunne huske svaret på, jeg brugte 20 min på dem før jeg satte krydset, det måtte briste eller bære. Logisk set måtte det være det ene svar, men jeg mente at kunne huske noget andet. Det viste sig at være forkert, jeg skulle have fulgt min intuition! Men tæt på 100%. Øv!

Jeg er iøvrigt begyndt at spille guitar. Har altid drømt om at kunne spille på et instrument, men hestene har hidtil taget den tid der var tilovers. Nu bor jeg sammen med en fyr, der spiller, så hvorfor ikke udnytte det. Når man ikke er vant til at bruge den del af fingrene, gør det nas at holde så hårdt mod strengene. Det skulle eftersigende gå over efter et par dage, så jeg venter tålmodigt. Fyren, der er flyttet ind hedder Shane, rimelig cool fyr. Spiller elektrisk guitar, er hangglider, meget vidende og ægte kiwi. Og så er han født nøjagtig samme dag og år som mig, hvor sindsygt er det..