Jeg har de sidste 14 dage haft en 21-årig instruktør, James, landets yngste B-cat(catagory). Man skulle tro at sådan en var dygtig, han ved helt sikkert også hvordan man styrer en helikopter, men han ved intet om at undervise. Han har absolut ingen ide om hvordan man arbejder med mennesker. Hans standard- slogan når det øjensynligt går for langsomt er "time is money"! Ikke lige det man har brug for at høre når man fuldt koncenteret prøver at få kontrol over bæstet! Vi er to der har fået undervisning af ham, jeg fordi min instruktør er på ferie. Vi vidste ikke hvad der var galt, kunne bare se at vi ingen vegne kom og at vi ikke længere nød at at flyve, det var nærmest blevet en pest. I dag havde han så tilfældigvis fri og vi skulle hver især flyve med en anden. Efter den tur var vi begge klar over hvor problemet lå, ikke noget vi havde planlagt, åbenbaringerne skete uafhængigt af hinanden. Vi klagede selvfølgelig, der er en lang liste over eksempler, men det korte af det lange er at nu skal vi ikke flyve med ham længere. Vi har hver især spildt 11 timer og næsten 5000 nz$, for ikke at nævne det faktum at min logbog, som er mit CV, kommer til at ligne l##rt! Til slut når regnskabet skal gøres op, får vi forhåbentlig en rabat der vil noget..
Jeg er nu tilbage hos Alex, hvilket er en helt anden verden. Det er igen blevet sjovt at flyve. Han ved hvordan man takler de forskellige faser en ny pilot kommer ud for og har stor menneskelig forståelse. Jeg får lov at prøve anderledes ting, hvilket er superfedt.