Jeg kørte ind for at tale med dem det sted jeg har søgt job, jeg ville vide hvorfor jeg ikke havde hørt noget fra dem i en hel måned. De fortalte mig at de havde forsøgt at få fat på mig og lagt en besked på to telefoner, mobil og fastnet.. Bittert! Nu kan man så spørge sig selv hvordan det kan lade sig gøre, at lægge en besked på to telefoner  og at jeg ikke får nogen af dem.. enten er jeg MEGET uheldig eller også tager hun pis på mig; har ikke i sinde at ansætte mig. Men hel ærlig kunne hun så ikke bare sige det istedet for at jeg skal tages ved næsen og blive ved at bruge så meget energi på det! 

OK, det var, på jysk rigtig træls, men faktisk ikke det værste der skete den dag! Jeg er som sagt flyttet og skulle lægge 300 nz$ til leje og depositum i går. Jeg var henne at svømme i går aftes og ville ved samme lejlighed hæve pengene til udlejeren. Skæbnen ville at jeg selvfølgelig glemte det. Jeg kommer i tanke om det efter hjemkomst og vil afsted igen, men Roberto tilbyder så at låne mig pengene. Han har godt nok kun 200 nz$, men det går nok indtil i morgen. Jeg tager pengene, men det skulle jeg aldrig have gjort! Jeg går ind og betaler de 200 nz$ og det er tilsyneladende fint nok. Helvede bryder først løs da jeg kommer ind med resten her til aften. Jeg havde bedt om en natlampe i går og fik at vide at den kunne jeg få når jeg kom med resten, fint nok. Da jeg giver ham de 100 nz$, siger han til mig at for eftertiden skal lejen falde til tiden! Ok. Jeg spurgte også i går om ikke det kunne lade sig gøre at lave en automatisk konto-betaling, så jeg slap for at huske på det hver uge, jo det kunne det godt, han skulle bare lige have noget papirarbejde iorden først. I dag siger han så, og nu kommer det, " når jeg har vist at jeg er ansvarsbevidst og pålidelig kan jeg få lampen og betale automatisk, men indtil da må jeg stille op hver mandag"! What!? Jeg var lamslået, han behandlede mig som en fem-årig. Jeg gik derfra i knap så godt humør. Da jeg kom tilbage, diskuterede jeg det med de andre. 5 min efter kom han med kvitteringen, det er tilsyneladende den samme procedure hver gang, jeg tager imod den, siger tak men smiler ikke lige frem! Jeg ser ud som jeg føler! Han går, men kommer tilbage, fornemmer vel stemningen, og siger at hvis jeg ikke er tilfreds må jeg flytte. Han giver mig altså et ultimatum; jeg kan flytte eller gøre hvad han siger. Dem der kender mig ved at jeg ser rødt når nogen sætter begrænsninger og vil bestemme hvad jeg skal og ikke skal! Det kom fuldstændigt bag på mig. Jeg vidste at han var lidt sær, men havde før mødt ham og fået et godt indtryk, desuden mente jeg nok jeg kunne "styre" ham. Jeg plejer ikke have problemer med at omgåes folk. Jeg blev så rasende og frustereret at jeg begyndte at tude. Selvom jeg argumenterede fornuftigt for min sag var han hverken til at hugge eller stikke i. Det er altså ikke alle kiwier, der er lige venlige! Der er ingen fryser i huset, men er det ikke meget normalt at man har brug for sådan en? Altså spurgte jeg efter det da jeg så huset første gang. Det skulle jeg nok ikke have gjort, han må allerede på det tidspunkt have bestemt sig for at jeg betød problemer. Han bor alene i en stak aviser og alt muligt andet godt fra gulv til loft, desuden har manden fire fulde frysere i sin garage, men vi kan ingen få! Jeg har ikke set ham siden, men var i starten ikke vild med at være her alene, tænk hvis han dukkede op og overfaldt mig igen.. Det komiske er at en anden skulle flytte ud og var blevet lovet at få pengene på et givet tidspunkt. Dukker manden op med pengene - nej da! Jeffrey, som skulle flytte, måtte spørge efter pengene flere gange og fik dem først lige inden han skulle afsted til lufthavnen. Så meget for ansvar og pålidelighed..