Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

19/12: Hjemme igen

Det har været en sær uge, vi har kørt og kørt og kørt og... Det er synd at sige, at vi altid var enige om hvad der skulle ske. Jeg havde regnet med en masse action, men det syntes min forældre altså ikke. Min far mest fordi hans økonomiske prioriteter ligger lidt langt fra mine.. jeg fik huden skældt fuld og så holdt jeg op med at blande mig i hvad der skulle ske! Jeg siger på ingen måde at min ide om at rejse er bedre end deres, jeg havde bare forestillet mig noget andet og eftersom det var deres uge, måtte jeg bare give mig. Vi kørte ned langs den østlige side og op langs den vestlige side af landet og om ikke andet har vi set en masse natur og landbrug, hvilket min far som landmand, var fuldt ud tilfreds med. Min mor og jeg tog på ridetur og vi var alle nede i en drypstenshule, begge dele udmærket, men ikke overvældende. Vi sov på diverse vandrehjem hele ugen, hvilket fungerede godt. 
Det sjoveste var et helt tilfældigt møde med en kvinde fra Masterton. Vi var inde at tanke op, min far går hen og snakker med nogle fårehunde(dem har de en del af hernede) bag i en bil, da ejeren kommer ud falder de i snak. Min far fortæller at vi er fra DK og at jeg træner til pilot i Auckland. Andy har også en afdeling i Masterton og det var den vi var på vej hen for at se, da vi mødte hende her, Jodi. Det viser sig at hun kender Andy og hele hans familie, hun bor faktisk nabo til hans mor. Hun fortæller at hendes mands familie emigrerede fra Danmark i sin tid og at de har et brev liggende, sendt fra DK d. 7. november 1874, fra noget familie. Vi blev inviteret hjem på kaffe og hun inviterede mig til at besøge dem når jeg senere skal til Masterton i forbindelse med min bjergflyvning (alle kommer derned et sted i forløbet). Det var uden tvivl ugens højdepunkt. Bagefter så vi på kiwier(nationalfuglen) i et nærliggende reservat og besøgte flyveskolen. Derefter gik det videre ned på sydøen.
Da ugen var forbi og vi skulle hjem gad jeg ikke mere, jeg savnede de andre og ville bare hurtigt videre hver gang vi foretog os noget. Det kan måske undre når jeg ikke ser mine forældre mere end jeg gør, men jeg lever mig meget ind i det sted jeg opholder mig når jeg er afsted og tænker ikke så meget på dem derhjemme - med andre ord; jeg trives på farten og bliver meget opslugt af nuet. Det har de fleste nok bemærket på antallet af mails.. Når der er modvind får jeg nok lidt hjemve og moar-trang, men hestene er nok i virkeligheden det værste at skulle undvære. At have både hest og rejseiver passer overhovedet ikke sammen, hvad stiller jeg op..?
Bortset fra det har vi haft rigtig dårligt vejr hele ugen, det har de så til gengæld også haft i Auckland, så jeg er ikke gået glip af så meget rent flyvemæssigt. Men i det mindste opførte min bil sig eksemplarisk! Vi skiftedes til at skelde hinanden naar vi korte, men jeg tror det gik op for os efterhaanden, at vi ikke havde noget at lade hinanden hore!

Alt i alt har det været en god - men lærerig - ferie, det vigtigste er at mine forældre har nydt det og det lader det til at de har, så mission accomplished.