Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

28/11 2005: Første eksamen

Jeg havde min første eksamen i dag, som radiooperatør. Spændt på resultatet.. ud over det har jeg sendt min bil på værksted, efter kun en uge hos mig - well done!! Det værksted der tjekkede den, og sagde god for den før køb, har fået den ind igen for at gøre bod. Neil kørte mig derind, han havde dårlig samvittighed over at han var med til at købe den, stakkel.

Egentlig skulle jeg have været til jobsamtale idag, på en institution for handikappede, jeg har søgt der fordi jeg efterhånden har fået en del erfaring på det område. Det ligger et stykke væk, men hende der sad eksamen fortalte at der ligger noget tættere på. Jeg kørte ind forbi før vi skulle aflevere bilen, men fordi Neil sad og ventede i bilen og fordi jeg ville søge det andet sted istedet for, aflyste jeg det. Det skulle jeg aldrig have gjort! For det første havde de ikke noget det andet sted og for det andet kan man ikke bare sådan lige komme til samtale igen, har jeg fundet ud af. De har specielle dage til den slags og afholder kun interviews når der er flere ansøgere af gangen. Det er ikke lige som i DK hvor man bare kommer ind forbi på vilkårlige tidspunkter, selvfølgelig aftalt først. Så med forurettet sag må jeg vente til næste samtale, håber det bliver snart, tiden går og min opsparing bliver mindre og mindre.