Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

25/11: Uheld nr. 3!

Det blev en meget vild fest, jeg har een gang for alle fået mit partyry slået fast.. Jeg overnattede på skolen og da jeg skulle hjem om morgenen opførte min bil sig underligt, den gik i stå for så at starte igen uden gå ned i fart. Uheld nr. tre havde ramt mig! Hvor slemt skulle vise sig senere..

Jeg havde en flyvning kl 11.00. Det skal lige siges, at det ikke er noget der normalt praktiseres og absolut ikke er noget man skal gøre efter! Man skal være på toppen før man sætter sig i et fly! Men det gik forbløffende godt, måske fik alkoholen i blodet mig til at slappe mere af..

Kl 3 skulle jeg ind til byen og have min NZ medical, men det burde ikke være noget problem. Det eneste der bekymrede mig lidt var balanceprøven, den kunne godt give problemer eftersom jeg jo ikke var helt appelsinfri! Og nåå jo blodprøven og urinprøven kunne også godt give problemer.. Lægen var lidt af en oplevelse, men er læger egentlig ikke altid det.. Jeg fik min Medical.  

På vej hjem fik jeg for alvor de New Zealandske politikeres dårlige samvittighed at føle, trafikken! Vi sad i kø på kø, og det tog tre gange så lang tid som det ellers ville tage.

Ironisk nok er en privathelikopter lige styrtet ned. Det giver flyvningen et dårligt ry, det eneste folk hører i nyhederne er at flyvning er farligt. Sandheden er den at fyren var dumdristig. For det første fløj han en helikopter, som godt nok var hans, men som han overhovedet ikke havde licens til. For det andet fløj han i dårligt vejr; istedet for at vende om da sigtbarheden bliver for ringe fortsætter han - direkte ind i en bjergvæg! Fyren var een af de rigeste i New Zealand, men det er åbenbart ingen garanti for intelligens! Han var ude at flyve med en forretningspartner fra Holland, som jo altså også omkom. Det har taget 14 dage at finde dem, hvilket er taget alvorligt op til revision. Overlevelsesmulighederne mindskes ihvertfald betydeligt, hvis man skal ligge radbrækket i 14 dage før man bliver fundet! Det skal dog siges at det ikke havde hjulpet de to om de så var blevet fundet 5 min. efter.