Tingene begynder så småt at hænge sammen og blive sjovere. Efterhånden har jeg fået styr på de praktiske ting. Jeg læser i øjeblikket om radioen og dens betydning i kommunikationen flyene imellem. Jeg er dog lidt bekymret for min læsehastighed (læs: disciplin!). Der var dømt total forvirring til at starte med, med en hel masse ny fagterminologi at lære. Nu hvor jeg læser det anden gang begynder det at give mening og det bliver ligefrem sjovt at læse. Men det er også lidt skræmmende, fordi jeg nu for første gang i mit liv skal lære noget som ikke blot skal kunnes uden ad til en eksamen, men faktisk også skal bruges i det virkelige liv, om man så må sige. Der påhviler et stort ansvar at sætte sig op i et fly, ikke blot har man ansvaret for maskinen, de passagerer der evt. måtte være med, men også omgivelserne i form af anden trafik i luften og folk på jorden. Man har fire styreenheder at tage sig af, derudover skal man lytte til radioen, holde udkig efter anden trafik og lægge mærke til de meterologiske ændringer. Jeg skal være den første til at erkende, at jeg har sendt mig selv på en kæmpe opgave! Oveni kommer de økonomiske bekymringer; helikopterudddannelsen er uden sidestykke den dyreste uddannelse der findes, og er man ikke ligefrem født med en guldske i munden kan det godt holde en vågen om natten hvordan man nogensinde kommer af med den gæld. Jobmarkedet er også en meget usikker faktor, som man må tage stilling til, det er nemlig sådan at ingen firmaer gider have piloter med under 1000 timer i luften, men hvis ingen vil antage en hvordan skal man så nogensinde komme op på de 1000 timer?! Nu er der nok nogen der spørger sig selv hvad der får mig til at vælge den her verden når det er så usikkert! Jeg har også spurgt mig selv mange gange om det virkelig er kampen værd? Men når jeg ser på alternativerne er der ganske enkelt intet i denne verden jeg hellere vil! - Det er en drøm, en livsstil. Det er ihvertfald, under ingen omstændigheder, for dem der drømmer om at blive rige!

Men jeg dummer mig stadig; jeg kom ved et uheld til at brænde en klud på den keramiske kogeplade da jeg tørrede den over og kunne ikke få det af. Pis, nu hvor jeg skulle flytte, hvor meget kommer det til at koste?! Jeg ringede hjem og vækkede mor og hun gav nogle råd, men det hjalp ikke. Så da Carmen kom hjem måtte jeg krybe til korset, heldigvis fik hun det af med en stålsvamp uden skrammer, pyha. Med det held jeg har, må jeg hellere få den bil forsikret i en fart og helst med både livrem og seler! Kelly sagde tidligere, at uheldene kommer tre af gangen, jeg håber det her var nummer 3..

I aften er der iøvrigt barbecue på skolen, een af de gamle elever skal videre. Det skal nok blive en festlig aften..