Inden jeg tog hjemmefra havde jeg hørt at New Zealænderne er meget anti-amerikanske, det er de måske også - og nogen mere end andre, men deres arkitektoniske ideer; huse, varehuse, forretninger ser ud præcis som jeg forestiller mig der ser ud i USA. Mange huse er meget faldefærdige, de fleste er af træ. Det var tidligere hovedreglen at alle havde råd til eget hus, i de senere år er trenden imidlertid vendt. Huspriserne er steget skyhøjt uden at lønnen er fuldt med - det problem kender vi ikke til i Danmark(..), så nu må mange nøjes med at leje, følgelig er ansvarsfølelsen og lysten til at vedligeholde faldet.
Deres lukketider er også meget anderledes, enkelte forretninger har åbent 24/7, de fleste har åbent fra 7-8 morgen til 21-22 aften, mandag til søndag. Det betyder at der ikke er noget pusterum i weekenden. I Danmark er vejene somregel forholdsvis øde om søndagen, men her er der drøn på konstant og trafikken er slem. Derudover kører de totalt råddent og de fleste render rundt med mindst een bule! Så pas på!
Der er en meget afgørende forskel i trafikreglerne; de kører som sagt i venstre side og når man skal lave et højresving(krydse vejbane) har man førsteret i forhold til dem der skal lave et venstresving. Det giver faktisk mening, fordi den holdende trafik midt på vejen så bliver afviklet hurtigere, hvilket gerne skulle give færre uheld. Jeg ved ikke om det rent statistisk har vist sig at være en bedre løsning, måske var det noget man skulle undersøge..
New Zealand er et bondesamfund, nu mindre end tidligere, men samfundet bærer stadig tydelig præg af det. Værtshusene, selv de Irske pubber, lukker kl. 21. Det må gøre enhver irer fornærmet! Tidligere lukkede alt kl. 17, så bønderne(store stærke mænd) måtte skynde sig at drikke sig en pind i øret. Det gør de stadig, mest muligt på kortest mulig tid. I modsætning til Sydeuropa hvor alkohol er et nydelsesmiddel. Og jeg ved det for jeg bor sammen med en italiener, en spanier og en kiwi. Hvor ligger danskeren så på den skala - nok nærmest kiwien.. 
Det virker som om den dybe tallerken skal opfindes hver gang man entrer et nyt land, således er der mange sære finurligheder, nogen smarte andre bare underlige. Alle hårde hvidevarer ser helt anderledes ud end noget jeg tidligere har set, knapperne sidder på et forhøjet panel bag maskinen, mens vi har dem foran. Virker det bedre - næ det er bare anderledes.
Det værste er alligevel at de ikke medtog sig en hver danskers ret da de i sin tid emigrerede; rugbrødet! Jeg fatter det ikke! Mor og far er ekspres bestilt til at medbringe. Nu vi er ved det kulinariske. Jeg kan ikke rigtigt gennemskue om det er billigere end i DK, det skulle det eftersigende være. Noget er nok billigere, men der er så sandelig også dyrere sager imellem. Varer som frugt og grønt er ekstremt dyrt, ærgerligt for en storspiser som mig! Deres blandede-slik-system er meget omstændeligt, der er en forskellig priskode på hver slikart, så når man skal blande kan man nå op på 10 forskellige poser med slik. Men jeg har jo sådan set heller ikke noget at gøre i den afdeling, så hvad brokker jeg mig over! 
Meget af New Zealands vegetation og dyreliv er original, så det meste af det har jeg aldrig før set. På grund af længdegraderne er her en del mere eksotisk end i Danmark. Meget af dyrelivet er indført med immigranterne, det har haft katastrofale følger for de oprindelige arter. Siden der ikke var nogen rovdyr, har mange fugle ikke udviklet evnen til at flyve, bla. kiwien. Da pungrotten så blev indført med henblik på pelsindustri og senere sluppet ud, har de forsvarsløse New Zealandske arter mangen en gang måttet lade livet. Der er idag erklæret åben krig mod Pungrotten og det er fuldt tilladt at køre dem ned!