Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

21/11 2005: For pokker da..

Jeg kørte tør for benzin idag! Nu har jeg opbrugt min dummekvote, hvis jeg laver noget af den slags igen, tør jeg slet ikke tænke på hvad jeg bliver kaldt. Måske inddrager de endda mit studiekort af skræk for at jeg vil være til skade for mig selv og andre, som pilot og dermed ansvarshavende for et fly og dets crew. Jeg kan også til tider selv have mine tvivl - hvad laver jeg!?

Nå, jeg havde godt registreret på vej hjem igår at den trængte til et refill, og havde endda noteret i min kalender at jeg skulle fylde nyt på idag, men hvad hjælper det hvis jeg ikke tjekker min kalender inden jeg kører hjemmefra! Pludselig begynder bilen at sagtne farten og reagerede ikke på mine insisterende tryk på speederen, forstil dig hvad der kan nå at løbe gennem hovedet på en af tanker om hvad der nu er galt med bilen og om jeg i virkeligheden havde købt katten i sækken. Jeg havde en flyvning kl 10.00 og var nødt til at ringe ind og aflyse den, det kunne jeg jo ikke nå med flere mil til nærmeste tankstation og kun en halv time til take-off. Jeg krøb også til korset og fortalte Kelly hvorfor jeg ikke kunne nå det. Så hun arrangerede at de to seje tøser fra lørdag, nicky og Gretchen, ville komme med en dunk til mig. Det gjorde de så 3 kvarter senere, med 20 liter, tror det holder et par dage. I mellemtiden sad jeg så i min nye bil midt på vejen og ventede, havde i den tid besøg af politiet og en anden bekymret bilist. Jeg kunne kun rapportere at alt var under kontrol og at jeg ville blive reddet inden så længe. Verden er forunderlig. Så snart jeg stak hovedet ind af døren på Heliflight kvitterede Kelly med et underspillet "You are such a blond". Thank you.

Jeg har også undersøgt hvad det vil koste at forsikre min bil, det bliver hvis en længere proces. Skal det nu være TPO(third party only) eller bør jeg mon forsikre den mod tyveri og brand også - tænk nu hvis..

Og så fik jeg endlig taget mig sammen til at fortælle Carmen at jeg flytter. Tænk hun blev ikke hverken ked af det eller sur, nærmest bare "nåå ja det er jo hvad der sker". Og jeg som bare havde det så dårligt med det. Jeg har gået med denne urolige sommerfugl i maven hele dagen og så bliver hun ikke engang en lille smule ked af at jeg flytter. Nå. Så jeg flytter altså på fredag og måske kommer jeg alligevel med til Lake Taupo i en Catalina. Godnat.