Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

17/11 2005: Ude at kigge bil

Igår dukkede min instruktør ikke op selvom vi havde en aftale, underligt. Idag fandt jeg så ud af hvorfor, han har fået en øjenvirus, kan ikke se og naturligt nok heller ikke flyve, øjensynligt de næste 14 dage. Så nu har jeg fået en anden, Anthony, der skal flyve med mig så længe. Indtil videre er jeg meget glad for det skift, han passer meget bedre til mit temperament, er grundigere og meget mere teoretisk. Jeg er også meget teoretisk og har brug for at vide det hele, så jeg kan se den store sammenhæng, er nemlig ikke meget værd uden overblik.

Tidligere på ugen fandt jeg ud af at jeg ikke kan sætte mit NZ simkort i min telefon, der mangler en begrænsningskode, de skide telefonselskaber, de skal bare gøre livet surt for os stakkels forbrugere! Havde samme problem i Wien, og det var nær endt i retten, hvis ikke de selv var stoppet. De sender mig stadig regninger som er betalt, nå sidespor. Havde glemt hvor besværligt det er at flytte land.. Min mor er trådt til, hun er bindeled mellem mig og mine danske mellemværender, jeg tror ikke altid hun betragter det som en særlig let opgave.. Tak mor! Hun skulle skaffe koden, den har jeg nu fået, men den virker ikke. Så skal jeg selv til at ringe, åhh hvor er alt ting besværligt nogen gange! 

Og så har jeg også været ude at kigge bil, fandt ikke noget særligt. Roberto tog mig med hen til en som han var ved at købe før han fandt en anden. Det er en van, jeg har nemlig fået den ide, at mine forældre og jeg skal sove i bilen istedet for at skulle være afhængig af overnatningssteder. Vi var også inde på et brugtbilsmarked specielt for backpakkere. Vi fandt nogle meget interessante biler med alt lige fra indlagte senge til komfur, men de var også temmelig dyre, så jeg opgav. Hvis jeg kun var i NZ for at rejse rundt kunne jeg godt finde på at købe en, de var nemlig ret fede. Men den skal jo helst også sælges uden det store tab på salgskontoen, så altså ingen bil idag.