Idag er min første skoledag. Yippie. Jeg skal have bøger og en masse andre spændende ting. Nu havde Alex lovet mig at den lille episode i bilen i tordags ville blive mellem os, men da jeg kom mandag var jeg allerede kendt vidt og bredt, så meget for den hemmelighed! Jeg tager det i stiv arm, måske kan jeg endda selv grine af det en dag..
Det var også meningen jeg skulle ud at flyve, men det kom jeg ikke på grund af vejret. Men det bliver vel imorgen så.
Jeg møder for første gang de to Irer som Roberto havde talt om i lørdags. Jeg spørger den ene, Mick ud om deres planer, han fortæller og pludselig er jeg i syv sind, for det lyder faktisk som en rigtig god løsning. Det er en skole i Florida, en hel del billigere end alle andre steder i verden. Man får lov at blive der i to år for at tage uddannelsen og arbejde bagefter. Det er et stort problem at få job i Europa efter uddannelse, så det er en god måde at få timer på før man tager hjem igen. Nu ser vi, jeg skal lige tygge lidt på den..
Da jeg endnu ikke har nogen bil skal jeg køre med Daneka, sales manager, ikke just den optimale løsning at være så afhængig, men det går vel for en tid.
Nu skal jeg bare hjem og læse, mine forældre kommer om 4 uger og jeg skal have to eksamener overstået inden da. Puha, på med arbejdshandsken efter 1½ år uden at have haft hovedet i en fagbog, jeg tror det bliver en stor opgave det her.. Der er ingen klasseundervisning, så det er meget op til en selv at få læst og få de rigtige informationer. Det har både sine fordele og ulemper. Den frihed det giver passer mig fint, men det giver mere arbejde og mindre overblik når man selv skal finde ud af alt. Nu skal det prøves af, jeg har da heldigvis et par kort i ærmet fra universitet som jeg kan trække på. Det fede ved denne uddannelse er at der trækkes på en meget bred vifte af fag, jeg får f.eks brugt meget af det jeg havde i gymnasiet; fysik, matematik, engelsk, og geografi(meterologi). |