Velkommen - Sponsorer - Gæstebog - Fakta - Dagbog - Galleri - Links
Side designet af Net For Dig - Vi gør det Ne(m)t for dig

13/11 2005: Catalina

Idag søndag, skal jeg åbne en New Zealandsk bankkonto og handle ind, købe adaptor osv. Hele det der praktiske inferno, som man bare skal igennem når man flytter land. Men så vidt så godt. Carmen tog mig med rundt og indtil videre er det gået meget smertefrit. Jeg husker med gru, da jeg flyttede til Wien hvordan jeg ledte efter en adaptor i 14 dage før jeg fandt en lille forretning i en ligegyldig sidegade. Derfor er det mig en gåde, at jeg slet ikke har tænkt på det før jeg tog hjemmefra. Nå, fred være med det. 

Efter at have overstået diverse indkøb tog Carmen mig med ud til hendes far og papmor. Det skulle vise sig at blive en oplevelse af de mere sjældne. Hendes far flyver Warbirds(gamle fly fra krigstiden) og lige præcis idag skulle de ud at flyve i en Catalina, der kan lande på vandet. Der er kun to af dem tilbage i verden, den anden er hvis i Holland. Han spurgte om vi ville med en tur, en tur som andre passagerer havde betalt en betragtelig sum for at komme med på. Jeg fandt også ud af senere at ikke engang folk der er kommet på basen gennem flere år har prøvet den, så jeg følte mig i sandhed heldig. Carmen takkede pænt nej, da vi forinden blev budt på stor frokost i aeroklubben. Jeg fandt senere ud af hvorfor hun ikke ville med; et gammelt fly kan under ingen omstændigheder sammenlignes med dagens komfortable rutefly, det humper og bumper og jeg blev konstant mindet om det monstrum af en burger jeg lige havde indtaget. Men det var en mindeværdig tur med lav flyvning hen over Auckland. De fortalte også om flyets historie undervejs og vi skulle have redningsveste på, hmm.  De tager på weekend ned til Lake Taupo til februar i Catalinaen og har spurgt om jeg vil med, yeah. Bagefter fik vi the hos hendes papmor, og hendes forældre som jeg overhovedet ikke kunne forstå. De talte en del, så det var med at finde en grimasse der kunne passe og grynte på de rigtige tidspunkter.. Hendes papmor kunne måske hjælpe mig med at finde et sted at ride og oven i købet finde et job til mig. Sikke en indbringende dag. Jeg fornemmede også at Carmen og jeg kom en smule tættere på hinanden.

Om aftenen fandt jeg ud af, at der ikke var internet med i prisen, det skulle jeg betale ekstra for, oven i købet en hel del og så var det kun modem. Der stod i de papirer jeg havde fået fra skolen at der var net med i prisen, så de nye oplysninger var jeg ikke helt tilfreds med, hvilket jeg hvis nok også fik gjort rimelig klart for hende(..) Men der var ikke noget at gøre, det viste sig også at være en besværlig omgang, så da jeg gik i seng føltes dagen knap så vellykket som tidligere antaget! Man skal nyde øjeblikket, man ved ikke hvad det næste bliver..